Velkommen til to festlige Faaborgdage: I dag kl. 17 og på fredag kl. 18 med løbegilde, mad og sømandssange

Agterspejl
Michael, der har skåret de flotte navnebrædder, monterer dem på agterspejlet inden tirsdagens gensøsætning. Fotograferet af Erik Kjær Sørensen.


Af Jan Valbak, formand

KÆRE HAABEFULDE MEDLEMMER
Så er bunden af Havgassen klargjort til at bære os alle sikkert rundt på bølgen blå. Michael Christensen har stået for kalfatringen med begehjælp fra menige ”søfolk”. Vi er nået en del mere end vi turde håbe på, så alt i alt vil ingen være i tvivl om at der har været knoklet ombord de 12 dage vi har haft på Faaborg Værft.
Der er naturligvis masser at gå i gang med på- og under dæk, men det må blive når tiden er til det i løbet af sommeren. Måske var det en ide med en uforpligtigende fast ” klub/arbejde/hyggetid” en gang om ugen, så her kommer nok et udspil fra bestyrelsen i nærmeste fremtid.

INVITATION TIL NAVNEDÅB AF VORES ALLESAMMENS SKIW!!!!
TIRSDAG d. 18. april (i morgen) KL.17.00 VED KAJEN UD FOR HEIMDAL.

Grete Hansen, hvis bedsteforældre fik galeasen lavet i 1898, vil knuse champagneflasken mod egeplankerne, hvorefter skibet kan nyde sit originale navn HAABET. Det gamle navnebrædt har jo altid været med i kahytten, og det er frisket op med ny maling, så det er klar til mange år med foreningsskibet. Michael Christensen har snittet et skilt med ”FAABORG”, der ligeledes kommer til at pynte agterspejlet.
Mona og Lars fra Avernakø medbringer hjemmelavet suppe, så der vil være lidt godt til maven også. Drikkevarer vil også forefindes i rigelige mængder! Lars Kirkegaard sørger for hyggen, da han medbringer sin fantastiske harmonika – så lur os, om ikke det bliver til en sømandssang eller to!!!

Der er en gratis øl til alle der medbringer et flag, så vores skib bliver hjerteligt velkommen!!

Endnu en INVITATION TIL FÆLLESSPISNING OG SKIBSHYGGE!
PÅ DET GAMLE BIBLIOTEK I BYSKOLEN FREDAG DEN 21. april kl. 18.

Humle-etiketMedbring egen festlig madkurv. Vi præsenterer her for første gang foreningens/skibets egen øl fra Refsvindinge.

HAABETS HUMLE – vin, vand og kaffe vil også være tilgængelig! Bjarne Bekker vil, som nævnt i sidste nyhedsbrev, underholde med herlige historier fra Fulton og skipper Mogens Frohn – og så skal vi vel have en sømandssang eller to også?!!

I må gerne lige give et praj om,
hvor mange I dukker op hookhouse@stofanet.dk
eller mobil 23 23 71 33

Før-uddokning
Hans og Luffe giver Gassen den sidste finish inden gensøsætning og navneskift til »Haabet« af Faaborg. Lynskudt af Erik fra bestyrelsen.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *