Skipper Michael Christensens job-beskrivelser

Vejledning til kommende skippere og bedstemænd

Har du lyst til et eller begge disse jobs, så giv Michael besked hurtigst muligt
Der er hermed åbnet for mulighed for at ansøge om at komme i betragtning til besætning på Haabet. Der skal være to godkendte besætningsmedlemmer til stede ved hver sejlads med Haabet, en skipper og en bedstemand. Skipperen har ansvaret for sejladsen og skal kunne føre skibet for motor og sejl. Bedstemanden skal hjælpe skipperen med til- og fralægning og under skipperens kommando sætte og bjærge sejl sammen med de gæster, der er med på turen.
• Skipperen skal som minimum have Yachtskipper 3 og have erfaring med sejlads for sejl gerne med gaffelsejl.
• Bedstemanden skal ikke nødvendigvis have en maritim uddannelse men erfaring med sejlads gerne for sejl og gerne med gaffelsejl. Ud over disse kvalifikationer skal ansøgeren have lyst til at deltage i træningsture med skibet, og vil først blive endelig godkendt, når disse træningsture er gennemført. Hvis du vil deltage i undervisning i Yachtskipper 3 til vinter, må du også gerne anføre dette.
Hvis dette har vagt din interesse, så senden mail til undertegnede og fortæl lidt om dig selv og dine erfaringer med sejlads. Skriv også gerne lidt om relevant uddannelse i forhold til drift af Haabet. Det skal lige for en god ordens skyld pointeres, at der ikke foreligger betaling for at sejle som besætning med Haabet. Skriv også mailadresse og telefonnummer på ansøgningen.
Mvh. Michael
Tags: No tags